Koncertåret 2011:

En ny musikfestival

I dagene 12-20 marts præsenterer Ny Musik en lille festival under titlen

Midt i Marts.

Festivalen består af 4 koncerter der er blevet til i et samarbejde mellem Kunstbygningen i Vrå, Vendsyssel Kunstmuseum og Nordsø Oceanarium i Hirtshals.

Der kan købes et partoutkort til hele festivalen. Pris 160 kr. Kortet kan købes ved indgangen til koncerterne.

De første 2 koncerter finder sted i Kunstbygningen i Vrå.

Lørdag d. 12. marts (Se mere)

er det lykkedes at engagere duoen Elisabeth Zeuthen Schneider, violin og Ulrich Stærk, klaver til en helt enestående koncert med musik af danske komponister, Per Nørgård, Poul Ruders, Anders Nordentoft og Niels Rosing-Schou. Og duoen har suppleret det danske med en sonate af den franske impressionist Claude Debussy (1862-1918).

Elisabeth Zeuthen Schneider er uddannet i Danmark og USA.
I en årrække har hun været assisterende koncertmester i Det Kgl. Kapel og Danmarks Radios Symfoniorkester, hun har optrådt som solist med de førende danske symfoniorkestre og rejst over hele Europa og i USA med pianisten Ulrich Stærk og sin egen Trio Corelli, ligesom hun har udgivet en række meget roste CD-udgivelser.
Elisabeth Zeuthen Schneider er medstifter af Thy Masterclass og er i dag associeret professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Ulrich Stærk er født i Genova, Italien, og uddannet i bl.a. Genova og Flensborg med afsluttende studier ved det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Ulrich Stærk er en højt anerkendt pianist såvel nationalt som internationalt og en af de mest efterspurgte koncertpianister i Danmark. Som solist har han optrådt med de fleste danske symfoniorkestre og adskilige udenlandske. Herudover er Ulrich Stærk en eftertragtet akkompagnatør og 

Entré 80 kr. / børn og unge under 15 år gratis

Tirsdag d. 15. marts (Se mere)

glæder vi os til at præsentere Det Jyske Musikkonservatoriums kammerkor Mundus Vocalis, dirigeret af Søren Birch.

Korets program på aftenen vil være en uropførelse af Vrå-komponisten Bendt Astrup samt den første samlede opførelse af komponisten Per Drud Nielsen's 10 nykomponerede satser til tekster af den engelske mystiker, maler og poet William Blake (1757-1827), ”Songs of Innocense” og ”Songs of Experience”. Derudover sange og satser af Per Nørgård, Matyas Seiber og Søren Birch.

Vokalensemblet Mundus Vocalis er et nyt initiativ i det nordjyske musikliv.
Ensemblet består af professionelle sangere som for en stor del er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium.
Udover deltagelsen i Mundus Vocalis virker sangerne både som koncertgivere og som undervisere. Ensemblet rummer desuden enkelte studerende fra konservatoriets sangstudie.
Formålet med dannelsen af det nye ensemble er at fremføre vokalmusik på det højeste niveau. Koret vil desuden gøre opmærksom på den intensitet og det nærvær publikum kan opleve, når vokalmusik fremføres af et mindre ensemble.

Dirigenten Søren Birch er ansat som docent i kor- og ensembleledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han har ansvaret for uddannelsen af kordirigenter.
Søren Birch dannede i 1991 kammerkoret Coro Misto, som er et af landsdelens toneangivende kor, han har gæstedirigeret Danmarks Radios Kor og det højt estimerede svenske radiokor. 
Søren Birch er desuden en efterspurgt instruktør ved stævner og kurser og er også aktiv som komponist og arrangør

De 2 følgende koncerter er en dag med ny dansk lydkunst i Nordsø Oceanarium's store akvariehal lørdag d. 19. marts, og en koncert med Trio Nord på Vendsyssel Kunstmuseum søndag d. 20. marts.

Entré 80 kr. / børn og unge under 15 år gratis

”Fisken i Månen” (Se mere)

Lørdag d. 19. marts er festivalen gået i et unikt samarbejde med Nordsø Oceanarium i Hirtshals om at præsentere en eventyrlig oplevelse, hvor lyd- og lyskunst forener sig med den helt særlige atmosfære i Oceanariets store akvariehal.
Begivenheden har da også fået en eventyrlig titel, ”Fisken i Månen” og vil kunne opleves henover et forløb på små 3 timer. Publikum kan komme og gå efter behag til de musikalske indslag, der afspilles over højtalere i små forløb af ca. 15 minutter. Den farverige og udforskende lydverden er skabt af danske lydkunstnere og komponister, Jesper Pedersen, Ivan Olsen, Kasper Jarnum, Eirik Moland og Martin Stig Andersen. Og det klingende univers suppleres af eksperimenterende lysstrejf og -virkninger, der vil skabe en helt egen verden i Oceanariets spændende hal.
Som et særligt indslag på dagen præsenteres også en buket af små lydkunst-bidrag fra komponistklassen på Hjørring Musiske Skole.
Arrangementet begynder kl. 11.30 og slutter ca. kl. 15.

Entré 120 kr. / børn under 11 år 65 kr.
(entréen giver også adgang til Oceanariets øvrige oplevelsestilbud)

Trio Nord på Vendsyssel Kunstmuseum. (Se mere)

Søndag d. 20. marts præsenterer Trio Nord en nordisk musikalsk rundrejse med et afsluttende visit i den klassiske tradition, Beethovens Trio i B-dur.
Koncerten begynder kl. 16 og finder sted på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring.

Trio Nord består af Lisbet Thordal-Christensen, klarinet, Deborah Josephson, cello og Lili Olesen, klaver.
De 3 vil være kendt fra deres respektive daglige arbejde i Aalborg Symfoniorkester, på musikskoler og konservatorium.
Trioen har fortrinsvis kig på det nye repertoire, men sætter også det ny og samtiden i relief med lejlighedsvise klassiske værker.

På søndagens koncert bydes først på en nordisk rundrejse. Norsk/danske Erik Molands trio
 ”Rapid Eye Movements Movie” er oprindeligt skrevet til et norsk ensemble og fik sin første 
danske opførelse med Trio Nord i 2010. Eirik Moland bor og arbejder i dag i Hjørring, og
 opførelsen af hans trio bliver ved denne lejlighed en Hjørring-premiere! Svenske Helga 
Chojeckis trio er skrevet til Trio Nord på trioens bestilling og med støtte fra Nordisk Kulturfond. 
Trio Nord uropførte værket i 2007 og har siden haft det på sit faste repertoire. Martin Lohse (DK)
 har oprindelig skrevet sin ”Nocturne” for obo trio, men Trio Nord har venligst fået en let omarbejdet
 version for besætningen med klarinet. Koncerten slutter med
 Beethovens trio i B-dur opus 11.

Entré 80 kr. / børn og unge under 15 år gratis

 

 

Festivalen støttes økonomisk af:

Statens Kunstråd
Arrangementspuljen i Hjørring kommune
Solistforeningen af 1921
Spar Nord Fonden
Selskabet Sesam
Hjørring Musiske Skole

Vi siger mange tak for støtten!

Venlig hilsen
Ny Musik

 

_______________________________________________________________________________________

Nye toner!

Nordjysk Sinfonietta træder nye veje, når ensemblet på søndag d. 8. maj giver koncert i Det Musiske Hus, Frederikshavn.
Sinfoniettaen har til lejligheden bestilt et nyt værk hos komponisten og jazzmusikeren/guitaristen Mark Solborg.

Mark Solborg er født i 1972 og uddannet ved Det Rytmiske Musikkonservatorium. Han er efterhånden et kendt og skattet navn i vide musikkredse, både for sine kompositioner og sin musiceren, men også som bandleder for grupper som MOLD, Revolver, Ventilator og Mark Solborg4/MS4. Udover værker til egne bands og en række CD-udgivelser, har han komponeret musik til teater og film med strålende anmeldelser til følge og en indstilling til en Reumert-pris.
Marks komposition til Nordjysk Sinfonietta har fået titlen ”Gåtur nr. 1”.
Den nye komposition uropføres på Sinfoniettaens koncert 8. maj.

Udover Solborg rummer maj-programmet klassiske toner med musik af franske Thomas Dubois (1837-1924), Johan Strauss og Mozart.

Nordjysk Sinfonietta består af:

Karsten Jørgensen, fløjte
Peter Cordes, obo
Annelise Bendixen, klarinet
Ib Jensen, fagot
Charlotte Hassing, horn
Galina Olesen, violin 1
Victoria Klüver Pihl, violin 2
Jens Kristian Banke, viola
Natalie Hoejenbos, cello
Erik Winther, kontrabas
Dirigent: Morten Lønborg Friis.

Ny Musik arrangerer koncerten, der begynder kl. 16 og varer en lille times tid.

Entré 50 kr. (børn under 14 år gratis)

Med venlig hilsen
Ny Musik


_______________________________________________________________________________________

Fyraften på Frederikshavn Kunstmuseum


Torsdag d. 28. april begynder en serie med fyraftensarrangementer på Frederikshavn Kunstmuseum.
Serien præsenterer på skift lyrik, fællessang eller koncerter.

Det første arrangement d. 28. april har besøg af forfatteren og lyrikeren Lise Andersen, Aalborg og poeten Flemming Lindby, Frederikshavn.
Lise Andersen har en lang virksomhed og en stor produktion bag sig, hendes sprog er præget af skarpe iagttagelser og et engageret udsagn.
Flemming Lindby er bl.a. kendt som 'huspoet' i Lokalavisen, hvor hans ugentlige lune og rammende betragtninger glæder mange.
De to vil læse op af deres lyrik på fyraftenen.

Fyraftensarrangementerne er fordelt henover hele året, de starter alle kl. 17 og varer en god halv times tid.
Der er en lille entre på 20 kr. for publikum, og serien har desuden en beskeden støtte fra Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Fyraftnerne arrangeres i et samarbejde mellem Kunstmuseet, lyrikerkredsen DIT/Digte i tiden ved Ejvind Lyngbye, Per Drud Nielsen og Ny Musik.

Med venlig hilsen nymusik


_______________________________________________________________________________________

Digte i tiden

Torsdag d. 26. maj er der igen fyraftensarrangement på Frederikshavn Kunstmuseum.

Fyraftensarrangementerne foregår i år i et samarbejde mellem lyrikergruppen Digte i Tiden/DiT, komponist Per Drud Nielsen og Ny Musik. 
Frederikshavn Kunstmuseum bidrager med smukke, lyse lokaler samt den aktuelle udstilling.

På torsdag er det lyrikergruppen DiT, der arrangerer og præsenterer oplæsning ved 2 af gruppens medlemmer, Beatrice Vibe, Aalborg og Ejvind Lyngbye, Frederikshavn.

Beatrice Vibes lyrik spænder over et bredt felt, fra lejlighedsarbejder som huspoet i Aalborg Kommune, bidrag i satirehæftet Bjæsken og forfatter til sange i Højskolesangbogen til en lang række ofte reflekterende digte med et farverigt og opmærksomt blik og udtryk.
Beatrice Vibes lyrik har også inspireret en række komponister, Bendt Astrup, Søren Birch, Per Drud Nielsen og Erik Winther, ligesom hun har samarbejdet med Ordlyd Ensemblet i en række koncerter, hvor oplæsning og musik gik hånd i hånd.

Ejvind Lyngbyes lyrik udspringer af oplevelser af natur og hændelser i det nære eller på rejser, hvor ikke mindst Grønland har været en inspiration. En stor fortælleglæde har skabt en indholdsrig produktion, der bl.a. har været præsenteret ved adskillige lyrikdage mv. og også i Ny Musiks regi.
Ejvind Lyngbyes tekster er sat i musik af Bendt Astrup, Erik Winther, Michael Erbs og Niels Chr. Rasmussen.
Ejvind Lyngbye er desuden primus motor i DiT-kredsen.

Arrangementet begynder kl. 17 og varer en god halv time.

Det foregår for åbne døre og med en beskeden entré på 20 kr.

Alle er velkomne!

Med venlig hilsen
Ny Musik


_______________________________________________________________________________________

Fyraftenskoncert på Kunstmuseet

Aalborg Universitets Kammerkor synger kærlighedssange.


Som en del af fyraftens-arrangementerne på Frederikshavn Kunstmuseum giver Amaryllis – Aalborg Universitets Kammerkor – koncert på museet i morgen onsdag den 1. juni kl. 17.

Koret dirigeres af komponisten Per Drud Nielsen, der også har tilrettelagt koncerten.

Overskriften og emnet for koncerten er ”Den kærlighed”. Smukke, poetiske kærlighedssange af komponister som Peter Heise, Wilhelm Peterson-Berger og Evert Taube vil udgøre en del af koncertprogrammet. Men koncertens emne, kærligheden, vil også blive besunget vha. gamle folkeviser, en enkelt frivol skæmtevise og et par vrøvleremser sat i musik af Bent Lorentzen og af Per Drud Nielsen.

Per Drud Nielsen fortæller, at korets kun 1½ år lange historie kan sammenlignes med den græske fortælling om fugl Fønix, der genrejste sig fra sin egen aske. Der var på universitetet et dygtigt kammerkor i 90erne og frem til 2006. Derefter fulgte en årrække uden noget universitetskor, men i januar 2010 tog en kreds af mennesker initiativ til det nu 1½ år gamle Amaryllis-kor.

Trods sin unge alder har koret haft adskillige koncerter i vores landsdel, men det er første gang koret giver koncert i Frederikshavn.

Alle er velkomne til koncerten, der foregår for åbne døre og vil vare en god halv times tid.

Vi tager en beskeden entré på 20 kr.

Alle er velkomne!

Med venlig hilsen
Ny Musik


_______________________________________________________________________________________

Polsk blæserkvintet gæster Frederikshavn Kirke

Tirsdag d. 19. juli byder Ny Musik og Frederikshavn Kirke i samarbejde på
en koncert med The Pomeranian Wind Quintet fra Polen.
Koncerten begynder kl. 19.30 og er også en del af årets Vendsyssel Festival.

The Pomeranian Wind Quintet eller Den Pommerske Blæserkvintet (på dansk) består af

Joanna Antolak, fløjte
Wona Przybyslawska, obo
Maciej Golobiowski, klarinet
Grzegorz Serwansk, horn
Piotr Bajon, fagot

De fem hører alle til Polens mest velrenomerede musikere. Flere af dem er soloblæsere i Kozalin Symfoniorkester og de har dannet kvintet siden 2006.
Kvintettens repertoire omfatter værker fra wienerklassikken til nutiden.

Koncerten er den første af 4 i Frederikshavn Kirkes serie af sommerkoncerter i Vendsyssel Festivals regi. I år er tre af de fire samlet i et polsk/dansk tema. Ved siden af polsk musik og musikere rummer denne koncert således også uropførelsen af en helt ny kvintet komponeret af Thomas M. Kursch.

Koncerten indledes med musik af Joseph Haydn og Jacques Ibert. Dernæst følger polsk musik af tre nyere komponister, Ferench Farkas, Piotr Warzechas og Wojciech Lukaszewski 

Koncertens danske indslag er som nævnt uropførelsen af Thomas Kursch's blæserkvintet. Værket kombinerer gamle og nye stillistiske elementer og rummer satsformer som Preludium, Variationer over eget koraltema og en Rondo.

Billetpris: 100 kr.

Med venlig hilsen nymusik


_______________________________________________________________________________________

OpenDays 2011

åbner med en klokkespilskoncert fra Budolfi Kirke i morgen fredag kl. 15.


Budolfi Kirke – fredag 12/8 kl. 15
Klokkenist Erik Kure, Vejle, spiller musik af Vivaldi og Rung-Keller og uropfører nye værker fra egen hånd og fra Ivan Olsen's

Arrangør: Budolfi Kirke & NUT


_______________________________________________________________________________________

Duo Anette Slaatto, bratsch & Hans Andersen, klaver

Duo'en fortæller:
”Vores intention er at udvide repertoiret for bratsch og klaver ved at optræde med et bredt repertoire, ofte i transskriberet form, der spænder fra den klassisk/romantiske periode til helt nye værker. Vi har et løbende samarbejde med flere nulevende komponister bla. Ib Nørholm - der har skrevet værket: “Festina lente” til duoen - Bo Andersen, Lars Hegaard, Kuno Kjærbye, Jacob Anderskov m.fl. og har optrådt både i DK (ved en række kirkekoncerter, i musikforeninger oa.) og i Tyskland. Fokus er også rettet mod “glemte” komponister som fx. Den kvindelige engelske komponist Rebecca Clarke (1886-1979)”

Koncertens program:

Jacob Anderskov: The Ujjayi Dance 
Whistleblower, whispering.
(2011, uropførelse. Bestillingsværk med støtte fra Statens Kunstfond)

Rudiger Meyer: Wer jetzt kein Haus hat … 
(2011, uropførelse. Bestillingsværk med støtte fra Statens Kunstfond)

Ib Nørholm: Festina lente – en picareske for viola og piano – Op. 193 
(2010, tilegnet Anette Slaatto og Hans Andersen)

Lars Hegaard: Close encounters 
(2009, uropførelse)
Close encounters 
Limitations 
Repetitous world 

Bo Andersen: … that rare, random descent 
(2011, uropførelse. Bestillingsværk med støtte fra Statens Kunstfond)

Arvo Pärt: Spiegel im Spiegel 
(1978)

Entré 60 Kr. 
Koncerten arrangeres af Ny Musik.

NB! KL. 16 arrangerer Ny Musik ”Mød komponisten” i KUNSTENs lille kammermusiksal. Komponisterne Bo Andersen, Lars Hegaard og Rudiger Meyer fortæller om deres nye værker!
Fri adgang.

 

_______________________________________________________________________________________

Duo Stæhr/Leth

Marianne Leth, fløjte & Anne Mette Stæhr, klaver
Duo Stæhr/Leth voksede frem en sommerdag i 2005. Begge musikere underviste ved et kammermusikkursus og skulle optræde for deltagerne. Fra da første tone blev sat an, var sammenspillet noget helt særligt. Klang, tid og udtryk flød frit i en samlet strøm. En umiddelbar stræben efter det elegante og tidløse viste sig at binde de to musikere sammen; uden ord. For Duo Stæhr/Leth må kammermusik aldrig bygge på kompromiser. Målet er musikalsk synergi, hvor det fælles udtryk forbedrer hvert af de to musikers personlige bud. Duoen lægger også vægt på at kunne fordybe sig i de store klassiske værker for herigennem at kunne tage afsæt til et alsidigt og fornyende program.
www.staehr-leth.dk/

Koncertens program:

Francis Poulenc: Sonate
Allegro malinconico
Cantilena
Presto giocoso

Niels Chr. Rasmussen: 6 fortællinger om lys og mørke 
(2011, uropførelse. Bestillingsværk med støtte fra Statens Kunstfond)

Ivan Olsen: Klokker for klaver.
3 elementer for klaver,
Klange for klaver 1

Sergei Prokofieff: Sonate for fløjte og klaver i D-dur op. 94. 
Moderato
Scherzo, Andante
Allegro con brio.

Entré: 60 Kr
Koncerten arrangeres af Selskabet Sesam og NUT


NB. Rabatpris 80 kr. (stud. 50 kr.) ved køb af begge koncerter.


Med venlig hilsen
Ny Musik

 

_______________________________________________________________________________________

Elektronika og lydkunst

tirsdag d. 16. august kl. 16

Turbine Torvet i Nordkraft

Tirsdag inviterer festival OpenDays til koncert med 3 komponister og lydkunstnere, Eirik Moland, René Mogensen og Jesper Pedersen. De 3 præsenterer 3 spritnye værker, som udføres via elektronik/computer og højtalere samt musikerne Lisbet Thordal-Christensen, klarinetter og Ivan Olsen, akustisk og elektrisk guitar.

Eirik Moland har kaldt sit værk for ”Up You Go! – Noch Einmal”. 
Eirik beretter: ”Up You Go! - Noch Einmal” er komponeret for basklarinet / eb-klarinet, akustisk guitar / el.guitar og elektronik. Værket består af tre hoveddele. En stemning af at være ”kørt” fast i livet, af at ikke komme videre præger første del, man kæmper, prøver, men man er fanget i sig selv. Efter en overgang til anden del nærmest ”eksploderer” stykket i positiv energi og positiv galskab! Den sidste del er melodisk, smuk og eftertænksom, og ”sjælefreden” indfinder sig til sidst. (at last........endelig! ) :-)
Udover de to musikeres medvirken, har jeg bla. indspillet siter, stemmer, små klokker og derudover også brugt div. samplede lyde, og div. synthesizers og lydmoduler.
Jeg vil gerne takke Niels Rudolf Stehr for hans pragtfulde ”indianersang” og hjælp med de små klokker.
Medvirkende livemusikere er: Lisbet Thordal-Christensen – klarinetter, Ivan Olsen – guitarer og undertegnede komponist styrer elektronik og miks.”

Eirik Moland

René Mogensens værk har titlen “Det hjemsøgte hav”.
”Jeg har lyttet til havet på mange forskellige strande rundt omkring i verden, og finder at havet hele tiden spiller nye variationer af lydlige og visuelle temaer. Havet lyder aldrig ens. Det er en naturlig lyd, som kan give interessante materialer til musikværker. Det mangfoldige lydunivers der findes i vand har motiveret mig til at lave et hav af optagelser af real-lyde af vand i dets mange former. Jeg har brugt sådanne optagelser som råmaterialer til Det hjemsøgte hav.”

René Mogensen

Jesper Pedersen's værk hedder ”Hoofddorp”. Det er komponeret for el-guitar og computerlyd og Jesper Pedersen har ikke tilknyttet andre kommentarer.

Jesper Pedersen

Der er fri adgang til koncerten!


Med venlig hilsen
Ny Musik

 

_______________________________________________________________________________________

The Bending Quartet

onsdag d. 17. august kl. 16.30

Kunsthal Nord, Nordkraft

I dag onsdag kan man opleve den svensk/danske lyd kvartet The Bending Quartet, der eksperimenterer med både lyd og lydgivere. De 4 er

JOHAN SVENSSON (SE)
TONY BLOMDAHL (SE)
IVAN OLSEN (DK)
CHRISTIAN SKJØDT (DK)

The Bending Quartet er et møde mellem den klassiske og rytmiske verden, hvor medlemmerne samles om en fælles interesse for eksperimenterende musik.
The Bending Quartet modificerer kredsløb i masseproducerede elektroniske apparater som ældre radioer og legetøj. Ambitionen er at skabe anderledes og unikke instrumenter med nye klanglige muligheder, smukke så vel som grimme - kraftige og svage…



TV2Nord optager koncerten til brug for reportage.

Der er fri adgang til koncerten, der arrangeres af The Bending Quartet, Nordkraft Event og Ny Musik.

Med venlig hilsen
Ny Musik

_______________________________________________________________________________________

Michael Norman, guitar

torsdag d. 18. august kl. 16.30

Kunsthal Nord, Nordkraft

Torsdag inviterer OpenDays til kammerkoncert i Kunsthal Nord. Guitaristen Michael Norman er solist i et program, der spænder fra barokken til det sidste ny: værker af Bendt Astrup og Ivan Olsen (uropførelse).

Michael Norman

Michael Norman debuterede i 2008 fra Det Fynske Musikkonservatorium i Odense som elev af Jesper Sivebæk. Han er uddannet på Nordjyllands Musikkonservatorium hos Karl Petersen og med studieophold i 1994-95 i Madrid med Margarita Escarpa hos Jose Luis Rodrigo. Han har ligeledes taget lektioner hos Timo Korhonen i Finland. Michael Norman har deltaget i master classes med en række af verdens førende guitarister, bl.a. David Russell, Göran Söllscher og John Mills. Han er aktiv kammermusiker, bl.a. som medlem af ensemblet CarlsVognen med fløjtenist Karen Skriver og tenoren Jan Lund, Orion med Bolette Roed og Per Dybro, Polymich med Michael Ladehoff og Tudor4u med Pia Kaufmanas og Birgitte Bourgois. Michael Norman har uropført en række værker og medvirker på en række indspilninger med ny musik. Til hverdag underviser han på Furesø og Københavns musikskoler samt MGK. Michael Norman spiller på en Merula guitar, bygget i 2004 af Bert Kwakkel.

Program:

John Dowland (1563-1626): Can She Excuse og Farewell (Fantasia)
Milton Babbitt (1916-2011): Composition for guitar
Bendt Astrup (1932-): Toccata
William Walton (1902-1983): fra Five Bagatelles: Lento og Alla Cubana
Ivan Olsen (1975-): Zip (2011 uropførelse)
Augustin Barrios Mangoré (1885-1944): Vals nr. 3 i d-mol, Barcarole og Vals nr. 4 i D

Entré 60 kr.

Koncerten arrangeres af Selskabet Sesam.

Med venlig hilsen
Ny Musik

_______________________________________________________________________________________

Snow Mask Ensemble

Aalborg Kloster

Fredag d. 19. august kl. 20

Et nyt dansk eksperimental ensemble debuterer.

I 2010 etablerede 5 nordjyske komponister sig i en kollegial arbejdsgruppe under navnet Snow Mask: Bendt Astrup, Eirik Moland, Ivan Olsen, Louis Aguirre og Niels Chr. Rasmussen. Intentionen var at arbejde for flere opførelsesmuligheder og formidling af de nye og eksperimenterende musikformer. Snow Mask tager således initiativ til koncerter, workshops mm.. 
For at give dette arbejde flere muligheder, har gruppen etableret sig med et Snow Mask Ensemble, som består af danske musikere med særlig ekspertise ud i den ny musik. De 5 kommer fra hele landet og er: Karolina Leedo, fløjte, Lisbet Thordal-Christensen, klarinet, Bettina Ejlerts Jensen, trombone, Mina Fred, bratsch og Adam Ørvad, accordeon. Snow Mask Ensemblet vil dels kunne optræde i plenum, dels i vekslende udgaver fra solo til diverse kombinationer. Snow Mask Ensemblet spiller naturligvis musik af Snow Mask komponisterne men også af en lang række andre af tidens komponister, danske og internationale, og bestiller nye værker specielt til ensemblet og dets koncerter.

I morgen fredag debuterer ensemblet i en trio version med fløjte, bratsch og accordeon.
Karlina Leedo Mina Fred Adam Ørvad

Koncerten finder sted i Aalborg Kloster som en del af festival OpenDays. På programmet står musik af italienske Salvatore Sciarrino, Vinko Globokar, Luciano Berio og af Snow Mask komponist Louis Aguirre, bl.a. en nykomponeret trio.

Entré 60 kr.

Koncerten arrangeres af Ny Musik.

 

 

 

 

_______________________________________________________________________________________

Ordlyd Ensemble

Vor Frue Kirke

Lørdag d. 20. august kl. 11

Ord møder lyd. Toner føder ord. Ensemblet blev dannet i 2006 og ser det som et formål at spille musik med særlig tilknytning til ordet, det være sig et digt, en linje eller tekst eller måske blot et særligt ord, der går i dialog med eller direkte former musikken. Ordlyd har siden starten stået fadder til en række nye værker, men har f.eks også haft en spektakulær opsætning af Stockhausens Tierkreis på programmet i samarbejde med skuespilleren Michael Brostrup.



Ordlyd Ensemblet består af Eva Østergaard guitar, Deborah Josephson, cello og Torsten Folke Pedersen, vibrafon.

I lørdagens koncert uropfører Ordlyd Ensemblet 3 nye værker bestilt hos komponisterne Michael Bønsdorf, Martin Lohse og Niels Chr. Rasmussen. De 3 værker er vidt forskellige i tone, form og indhold og har titler som ”Efterskrift”, ”Slow River” og ”Petit Monde”. Koncerten slutter med Aalborg komponisten Niels Mølgårds ”Kromantik no. 1”, der leger muntert med citater af danske sange.

Statens Kunstfond støtter koncerten. Den varer en halv times tid og der er fri adgang.

Koncerten arrangeres af Ny Musik.

 

_______________________________________________________________________________________

3 x solo Performance

BIFFEN i Nordkraft

Lørdag d. 20. august kl. 12

3 solokoncerter på 2 timer med tilhørende visuel kunst på lærredet og velspolsteret biografsæder til publikum, er hvad man kan opleve ved denne koncert.
Musikerne spiller hver især en solokoncert på 30 min, hvor de personligt har valgt en visuel kunstner der passer til lige præcis deres musik. De 3 kunstner-par er
Christian Skjødt & Edit Vizer
Kiloton & Motorsaw
Søren Raaschou og Johanne Merke
Christian Skjødt Kiloton / Mads Writling Søren Raaschou

Musikken vil strække sig fra det helt akustiske til det rent elektroniske, og der vil være oplevelser for både høre- og synssanserne.

Få en anderledes kulturel og musikalsk tur i Biffen.

Der er fri entré og koncerten arrangeres af Artsound Creation og Ny Musik.


Med venlig hilsen
Ny Musik

_______________________________________________________________________________________

Vor Frue Kirke, Aalborg

Søndag d. 21. august kl. 14

Trio SaKaZie

Søndag præsenterer OpenDays Trio SaKaZie – alias Kirsten Kardel, sopran, Rolf Sandmark, trombone og Birgitte Zielke, klaver.



Trio SaKaZie blev dannet i 2005, og har lige siden flittigt udforsket konstellationens mange klangmuligheder. Stilmæssigt spænder trioen vidt, foruden musik fra 1700-tallets kejserlige hof i Østrig har de tre musikere nære kontakter til det nordjyske komponist-miljø, og sammen har de uropført værker af bl.a. Ivan Olsen og Bendt Astrup ... sidstnævnte fornylig under en produktion på Børneteatret Filuren i Århus, hvor ensemblets liflige toner supplerede oplæsning af La Fontaines Fabler.

På søndagens program står en uropførelse af komponisten Kasper Jarnum in memoriam. Kasper Jarnum døde pludseligt og tragisk i april kun 39 år gammel og da var arbejdet omkring indstuderingen af det ny værk netop gået i gang. Værket har titlen ”3-4 sange” og har både musik og tekst af Kasper Jarnum.
Dernæst spiller SakaZie komponisten Bendt Astrups musik til fabler af La Fontaine samt sange til tekster af den indiske mystiker og lyriker Rabindranath Tagore.
Koncerten rummer også Arvo Pärts kult-hit ”Spiegel im spiegel” og slutter med humoristiske vinkler af Don Bowyer.

Entré 60 kr.

Koncerten arrangeres af Selskabet Sesam.

 

_______________________________________________________________________________________

Duo Wenzel & Coley

Marimbamusik m.m. i stort format.

Søndag d. 21. august kl. 17

Turbine Torvet i Nordkraft

Som afslutningskoncert på festival OpenDays 2011 præsenterer vi en spektakulær slagtøjsduo med Ronni Kot Wenzel (DK) og Matthew Coley (USA).
Koncerten arrangeres af Edition Svitzer i samarbejde med Danish Percussion Society og har både premierer og lidt mere populære toner på programmet.

Arrangørerne skriver:
”Danske Ronni Kot Wenzell er nok mest kendt i udlandet, hvor han turnerer flittigt og i længere tid har haft stor succes.



Amerikanske Matthew Coley er allerede ansat som slagtøjsprofessor ved Iowa State univeristy i en alder af blot 29 år. Også Matthew Coley har en stor koncertvirksomhed og har bl.a. udgivet et soloalbum, Circularity. 

 

 

 

Både Matthew og Ronni har i længere tid arbejdet tæt sammen med komponister, koreografer og i den sammenhæng har de både uropført værker skrevet specielt til dem samt komponeret og produceret musik til diverse optrædender. 

Efter premiere i OpenDays festivalen vil de to turnere i både Danmark og Sverige, lave TV optagelse, studie-indspilning samt Master Classes på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole samt Piteå Musikhögskola (Sverige). I november genoptager duoen turneen i USA, hvor de bl.a. skal spille til PASIC (Percussive Arts Society International Convention - Verdens største slagtøjsmesse). 

Programmet de opfører er ørelydende nyskrevet klassisk musik, der udføres på alle tænkelige slagstøjsinstrumenter. Koncerten byder også på tre verdenspremierer, som er skrevet til denne duo af hhv. Polske Marcin Blazewicz, amerikanske Pius Cheung samt vores danske Andy Pape. 

Turneen er blevet til i samarbejde med Edition Svitzer og Danish Percussion Society og er støttet af Statens Kunstråd, Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond, Marimba One, SABIAN og Innovative Percussion.”

Der er fri adgang til koncerten!


Med venlig hilsen
Ny Musik

_______________________________________________________________________________________

Farverig fyraftensmusik

Der er nye og friske farver på den musikalske palet når Ny Musik og Frederikshavn Kunstmuseum slår dørene op til fyraftenskoncert på torsdag d. 17. november kl. 17.

De medvirkende er denne gang lokale aktører, fra musikskoleelever til erfarne instrumentalister.
Programmet rummer lokale komponister, Jette Klarup, Thomas Kursch, Erik Winther og NCR foruden klezmer-musik og elektroniske klange, og det hele udfolder sig dels i solo værker, dels i forskellige konstellationer fra duo til kvintet.

Som sangere medvirker Lise Robenhagen Hjørne og Helena Vinther Rysholt Christiansen, der begge er elever på Musikskolen samt Steen Klarup, der er solist i datteren Jette Klarups ”Efterår” for sang, fløjte, klarinet og klaver. Gitte Halbak og Karsten Jørgensen spiller fløjte i duo og trio, Maika Nikolajsen klarinet, Inger Lee sidder ved flygelet, Erik Winther trakterer kontrabas, ja selv en computer er som nævnt på banen med et diskret akkompagnement i et af værkerne, hvoraf flere er skrevet til lejligheden og får deres førsteopførelse på koncerten.

Erik Winther

Det meget afvekslende program vil blive introduceret med små kommentarer.

Koncerten varer en god halv time og spiller som sædvanligt for åbne døre. En siddeplads koster 20 kr.

Fyraftensarrangementerne støttes økonomisk af Nordjyske Bank og Kultur- og Fritidsudvalget i Frederikshavn Kommune.

 


Venlig hilsen
Ny Musik

_______________________________________________________________________________________

Koncert med Nordjysk Sinfonietta

Søndag d. 27. november giver Nordjysk Sinfonietta koncert i et nyt samarbejde mellem sinfoniettaen, Frederikshavn Musikskole og Ny Musik.

På programmet står en uropførelse af Bendt Astrup – der fylder 80 år til januar. Dertil Gustav Helsteds store 'guldalder-symfoni' og – som rosinen i pølseenden - Mozarts lille Priestermarch fra Tryllerfløjten.

Bendt Astrups nye værk er bestilt af Nordjysk Sinfonietta. Det har fået titlen Concertino i 1 sats og er skrevet til ensemblets unge violinist, 14-årige Victoria Klüver Pihl, der sin unge alder til trods allerede er nået langt med sin musiceren og her optræder som solist med akkompagnement fra det øvrige ensemble.

Koncerten finder sted i Det Musiske Hus i Frederikshavn og begynder kl. 16.

Entré 50 kr. (elever/forældre i Musikskolen har gratis adgang)

Nordjysk Sinfonietta
Karsten Jørgensen, fløjte
Annelise Bendixen, klarinet
Peter Cordes, obo
Ib Jensen, fagot
Charlotte Hassing, horn
Galina Olesen, violin
Victoria Klüver Pihl, violin
Jens Kristian Banke, bratsch
Bendt Møller-Christensen, cello
Erik Winther, bas
Dirigent: Morten Lønborg Friis

_______________________________________________________________________________________

Fyraftensarrangement på Frederikshavn Kunstmuseum

Torsdag d. 8. december kl. 17

Per Drud Nielsen

Komponisten Per Drud Nielsen har tilrettelagt en række fællessange og sidder selv ved flygelet.
Repertoiret vil være sange om vintersolhvervet, julens sange og salmer samt en enkelt nytårssang.
Per Drud Nielsen fortæller. ”Der vil være både danske, svenske, engelske og tyske sange på programmet, men sangene vil – med kun en enkelt undtagelse – blive sunget på dansk. De fleste af sangene vil være velkendte, men enkelte af dem vil sikkert være ukendte for de fleste, så arrangementet er også en kærkommen lejlighed til at lære et par nye sange. Mange af de sange, vi skal synge, rummer et blik ud mod de lysere tider, vi går i møde. 'Ane svagt en sol et sted, stor og rund og gul,' står der i Beatrice Vibes 'Mod Jul'. Og i Mogens Lorentzens 'Juletræet med sin pynt' hilser juletræet os fra eg og bøg 'med besked derude fra, at det lysner dag for dag'.”
Entré 20 kr.

Arrangør: Lyrikerkredsen DIT, Ny Musik og Per Drud Nielsen i samarbejde med Frederikshavn Kunstmuseum